Skudår

Grundlaget, for den kalender vi har i dag, er den julianske kalender, der blev indført i 45 før Kristus af Julius Cæsar. Ud fra den forudsætning at et solår er nøjagtigt 3651/4 døgn bestemtes, at man havde 3 år med 365 døgn og et fjerde, skudår med 366 døgn. Imidlertid er et tropisk middelsolår (den tid det gennemsnitligt tager jorden at foretage 1 omkredsning af solen) 365,2422 døgn. Denne fejl på cirka 11 minutter medførte en afvigelse på 1 døgn for hver 128 år, og i 1500 tallet var fejlen blevet henved 13 døgn, hvilket gav store besværligheder for den kristne kirke, da beregningen af påsken var knyttet til forårsjævndøgn. Pave Gregorius den 13. fik i 1582 indført den kalender, vi har nu, den gregorianske kalender. I Danmark fandt overgangen fra den julianske til den gregorianske kalender sted i året 1700 på foranledning af astronomen Ole Rømer. Det skete ved at udelade 11 dage i februar, idet mandag den 1. marts fulgte umiddelbart efter søndag den 18. februar. Den gregorianske fastsætter, at alle år, der deles med 4, er skudår, dog skal år, der ender på 00, kun være skudår, hvis de deles med 400. Det gregorianske middelsolår er 24,192 sekunder længere end det tropiske, en afvigelse der først i løbet af 3571 år vil blive til 1 døgn.